Kunstboxen

Else Rasmussen

Jeg laver fortrinsvis brugskunst -krus-fade-vaser m.m. De har alle en struktur der ligner strik  Nogle
gange er aftrykket af strik, så naturtro, at man skal røre for at se om det er strik eller keramik. På andre er det så groft at det bliver til en   spændende struktur. Jeg arbejder med stentøj som jeg brænder i en el ovn i op til 1280 grader.

Jeg er uddannet keramiker fra Kunsthåndværkerskolen i Kolding i 1997 – Jeg startede eget værksted i 1998. Jeg er medlem af Danske Kunsthåndværkere og Designere. 

Jeg sælger mine produkter på håndværkermarkeder bl.a. Vor frue plads i København hvor jeg har udstillet i 17 år – endvidere deltager jeg i forskellige strikkefestivaller såsom Saltum Uldfestival – Fanø strikkefestival/Nordby Woolday.